HMTBK future - hvad er det?

 

Vi har for tiden LUKKET for tilmelding pga for stor tilgang

 

Hvis du ønsker at komme på venteliste skal du skrive til

future(snabla)hmtbk.dk

 

Vi melder ud her på siden når vi holder introdag næste gang, men indtil da kan vi desværre ikke tilbyde prøvetræning

 

Vi er en XC klub og målsætningen for HMTBK Future er at have det sjovt mens vi kører hurtigt!

Vi tager ud og kører med i forskellige MTB-løb, som GT-Cup, Slushcup, Dustcup, MTB B&U Cup og også DCU løb.

Selvom mange af os deltager i en masse konkurrencer er det ikke en nødvendighed at man gør det. Vi har også plads til dem der blot synes det er sjovt at køre på MTB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et par praktiske oplysninger

 

Lørdagstræning kl 10 på ved på P-pladsen bag ved Rudersdal kommune kontor med mindre andet er aftalt på ens hold

 

 

Der køres i 4 faste hold A, B, C og D.

 

Hver træning har et tema (stejle opkørsler, nedkørsler, mudder, gear, lapning etc etc), der bestemmes af de enkelte hold. Desuden får vi kørt en god tur på ca 1-2 time afhængigt af holdet og vejret! Børnene skal have noget at drikke og en bar, pakke rosiner eller andet.

 

NB: Tjek menu-punktet 'kalender' idet vi af og til ikke har træning men tager til løb eller andet. Typsik vil træningen være aflyst de dage hvor der er løb, idet mange af de faste trænere er med til disse løb. Der er dog intet der hindre at man møde op og køre en tur med andre der også gerne vil køre en tur!

 

Cyklen

Det er selvfølgeligt nødvendigt at børnene er udstyret med en nogenlunde OK cykel og at de kan køre på den. Det behøver ikke at være en Scott børne MTB til 15.000 kr, men der skal være mere end 3 gear på. Cyklen skal være forsynet med 2 håndbremser. Erfaringen har vist at T-Hansen, Harald Nyborg og andre billige cykler IKKE kan holde til mosten - de rasler bare fra hinanden.

Om vinteren er det specielt vigtigt at i bruger tid på cyklen, da det er rigtigt synd for børnene hvis de køre på en cykel der ikke virker - og alle skal vente på dem hele tiden. Derfor bedes i som forældre tjekke:

1. At bremserne virker. Specielt fælgbremser med kabler kan blive svære at trykke i bund for børn. Sørg for at smøre kablerne og skifte dem rimeligt tit. Tjek også bremseklodserne at de ikke er slidt i bund. (når - og hvis - i skal købe ny cykel så overvej en med hydrauliske skivebremser - de er MEGET nemmere for børn at bruge)

2. At gearet virker. Specielt er det oftes meget svært for børnene at skifte når kablerne er stramme (de har ikke kræfter til det). Så også her er det vigtigt at smøre kablerne og skifte dem tit.

3. At dækkene har knopper. Det er svært nok at holde balancen når det er mudret og der ligger sne. Så sørg for at der er nogle dæk på med gode knopper.

 

HUSK at give barnet Sygesikringsbevis + telefonnummer og gerne en mobil med

 

Mht erfaring - så kræves der ikke den store erfaring, men barnet skal ikke være bange for at blive mudret - og de fleste vil komme ned at ligge en eller flere gange - og det kan ikke undgås at der kommer en skramme ind i mellem.

 

Desuden skal barnet have en extra slange svarende til deres dæktype med (medmindre det er alm 26"). HMTBK vil have værktøj og 26" slanger med rundt.

 

 

 

Onsdagstræning (kl 17:30 på toppen af Geel, med mindre andet er angivet under 'træning')

Denne træning er struktureret træning der sigter på at forøge teknisk og fysisk formåen.

Man kan IKKE deltage i onsdagetræningen før man har aftalt det med sin faste træner. Dvs der er IKKE fri adgang til onsdagstræningen

 

Der køres i 2 hold med henholdsvis Eliterytter Jacob Lauritsen og Bo Falck Hansen som ansvarlige trænere. Der vil være flere voksne trænere.

Det er et krav at man er selvhjulpen dvs man skal kunne finde rundt på en lille rute selv.

Træningen vil typisk bestå af intervaller med høj fart med pauser imellem. Da der køres rundt på små omgange kan man godt være med selvom man ikke er super hurtig.

 

Faktisk har vi også en 'Mor-fraktion'

 

Og klubben kan også prale med ikke mindre end 6 piger!