Der bliver tale om fortsættelse af konceptet fra de forgående år - men med et par nyskabelser.
Du kan derfor IKKE bare gå ud fra at ALT er som det plejer - læs grundigt nedenfor.
Alle kan deltage. Man behøver ikke at have licens og man behøver ikke at køre i en organiseret klub
Der skal køres 1 time + resten af omgangen.
Der vil stadigt være både gode podie-præmier og masser af lodtrækningspræmier.
Al deltagelse sker på eget ansvar. Ved at tilmelde sig godtager man denne risiko.
Hjelm er obligatorisk.
Cyklen skal med rundt på ruten, dvs det er ikke tilladt at løbe, løbe på ski eller lignende. Dog må man gerne løbe med sin cykel!
Det er tilladt at stille op på alle slags cykler: MTB, Cross, den dyre carbonracer, farmors havelåge, Centurion med 7 indvendige, den 3-hjulede - you name it!
Der køres i 5 præmieklasser:
Herre
Dame
Ungdom (<15 år, her må man ikke fylde 15 år i 2007, gør man det kører man Herre)
H40 (>40 år, her skal man fylde 40 år i 2007, gør man ikke det kører man Herre)
Hold
Udover præmieklasserne vil blive opgjort stilling i følgende klasser (ingen præmier ved de enkelte afdelinger):
D40, H50-59, H60
I alle klasser gælder det at man tilhører den klasse som man fylder til i 2007.
Hold konkurrencen:
1. Et hold består af X antal ryttere (min. 4) som
ved tilmeldingen til årets Cup, indskriver sig under samme holdnavn - ex. "Team
Y".
2. De 4 bedst placerede Team Y ryttere i hver afdeling, samler point sammen til
holdkonkurrencen.
3. Hvis der er mere end 4 ryttere fra Team Y kan der blive et andet hold - Team
Y2. Den 9. rytter fra Team Y tæller således IKKE med i Hold kampen.
4. Team Y rytternes placering i mål, bestemmer hvilket Team Y hold de havner på
(Forvirret?:)
Team Y ryttere i mål:
1-4 = Team Y hold 1
5-8 = Team Y hold 2
9- Tæller ikke
Det er altså ikke de samme 4 der kører på samme Team Y hold hver gang, det er
placeringerne i mål som bestemmer. De 4 bedste ryttere vil altså altid
representere hold 1, de fire næste hold 2.
Mht Team navne og evt rettelser: Rettelser gælder først i det øjeblik Slushcup har modtaget information, dvs IKKE bagud. Rettelser modtaget senere end kl 20:00 onsdagen efter en afdeling kommer først til at tælle ved den efterfølgende afdeling. Det er ikke tilladt at skifte hold - dvs det hold man starter på gælder for hele slushcup.
Pointsystemet:
| Placering | Point |
| 1 | 1 |
| 2 | 2 |
| 3 | 3 |
| 4 | 4 |
| 5 | 5 |
| 6 | 6 |
| 7 | 7 |
| 8 | 8 |
| 9 | 9 |
| etc | 10 |
Hvis man ikke når at køre 1 omgang eller ikke deltager får man point svarende til den sidste + 2p
Vinderen i de enkelte klasser bliver den med færrest point. Den dårligste afdeling blive trukket fra i den samlede stilling.
Dog er der ingen fratrækker i Hold konkurrencen.
Ved pointlighed er det den sidst kørte afdeling der tæller.
Det med småt: Evt tvivlspørgsmål afgøres af Slush-udvalget.