6. marts

er Det har taget slushcup lang tid pga det helt vildt høje antal besvarelser der kom ind - men nu er vi endelig klar til at nominere Årets Kloge Åge i Slushcup;

 

Jesper Nielsen

 

Vandt i suveræn stil med 25p og sikrede sig dermed en fri-billet til næste års Slushcup!

 

Anden (og sidstepladsen) blev vundet af

 

Per Skou Nielsen

 

Der dermed sikrede sig en flaske vin.

 

 

Vi takker for den umådeligt store tilslutning til 'tip en vinder' i dette års Slush!

 

 

2. marts

Så er det slut for i år - det sidste SlushNews i denne sæson er skrevet - her

Resultater og Hall of Fame opdateret

 

Men der er ingen grund til at græde (alt for meget) - her er lidt hjælp:

 

mtbkalender.dk - liste over de fleste MTB løb i DK (+ et par udenlandske)

Dustcup.dk - DK's bedste og største sommer MTB cup (starter 23. april)

MTBtracks.dk - Samling af MTB GPS spor i Danmark med beskrivelser

 

Ellers er det bare at sige tak for i år og på gensyn næste Slush sæson!!

 

Slushcup

 

24. feb

 

Så er de første billeder klar. Jannik har leveret de fede billeder til siden her fra idag - og se resten af de fede billeder fra Jannik (Pixelution) - her

 

Billeder fra Bo Skakke fra Team Hustler - her

Billeder fra Bergmann - her

Billeder fra Thomasberg - her

 

 

 

Så er den sidste afdeling kørt og Sæson 6 er slut!

Finalen blev et festfyrværkeri, hvor der ikke blevet sparet på noget, hverken de gode præstationer, den gode afvikling eller de gode præmier. Hustlerne havde som vanligt sørget for en god rute og en upåklagelig forplejning - endog med hjemmebag og Gatorade - sådan!

Ruten idag var relativ hurtig, en anelse teknisk. Specielt var 'hullet' et sted hvor vi tilskuere fik meget for pengene. Der var mange styrt, redninger og eder!

 

 

I U15 var Mads Pedersen (Holbæk Cykelcenter) sikker på den samlede sejr, men det holdt ham ikke tilbage fra at give den fuldt gas og det blev en sejr på ca 4½ min ned til Rasmus Hestbek Lund (KCK-Herlev), der var ldt uheldig med en klampe, der røg ud af skoen. På en 3. plads ca 2½ min senere kom Joachim Thrane (DMK). Det er som tilskuer meget facinerende at se disse unge give den gas i sporet. Mange af dem lyser af beslutsomhed og køreglæde. Specielt Mads Pedersen udviser tillige en rigtig rigtig god teknik, der nok skal bringe ham langt i MTB sporten. I den samlede kamp om at få pokalen med hjem, har det længe været relativt nemt at gætte, at den skulle med Mads Hjem. Nummer 2 og 3 fra dagens afdeling bliver også nummer 2 og 3 i den samlede stilling - og generelt må man sige at det mest har været de 3 drenge der har været på podiet!

Vi skal nok regne med at Mads ikke bliver så nem at få den pokal fra de næste par år - hvor han stadigt kan køre i U15

 

Hos Damerne skulle Marie Kunst (DMK - Rotwild) vise hvor skabet skulle stå når pokalen skulle placeres....og det gjorde hun så! Med en uimodståelig indsats idag sikrede hun sig sig sin 4 sejr i årets slushcup og dermed den samlede sejr for 2. år i træk. Det Kunst-stykke er der kun én før Marie der har præsteret - Julie Rasmussen også i dameklassen. Marie gav den rigeligt med gas idag og hun vandt med henholdsvis 2 og 3 min ned til de 2 klubkammerater Anna-Sofie Nørgaard og Anika Langvad (HMTBK SRAM). Sidstnævnte Anika imponere dog ved at blive nummer 2 sammenlagt kun 2p efter Marie. På en 3. plads i den samlede stilling kom Camilla Frandsen, der udover at vinde samlet i D40, altså nappede 3. pladsen i dameklassen!

 

I H40 havde sidste års vinder Mads Bødker (T-Bikes) mistet muligheden for at få pokalen med hjem, men synes lige at han ville vise at han godt kan vinde stadigvæk. Det blev en hård dyst med klubkammeraten Thomas Aaboe, men i sidste ende var Mads den hurtigste og Thomas uheldig med at slå knæet godt og grundigt, da hans styr gik løs! Det lykkedes dog Thomas at komme ind ca 1 min før Keld Pedersen. Det er også de 3, der fordeler podiet mellem sig i den samelde stilling, idet Thomas allerede inden dagens afdeling var sikker på at vinde, og Mads med dagens flotte kørsel sikrede sig 2. pladsen. Keld 'Podie' Pedersen er ved at få smag for podiet og har faktisk kørt så hurtigt gennem hele cuppen at det lykkedes ham at sikre sig 3. pladsen samlet!

 

Hos Herrerne var der på forhånd lagt op til en hård dyst mellem Klaus Nielsen (DMK - Team ALB-Gold) og 'de andre'. Klaus lagde da også ud med manér og havde efter 1. omgang et hul på ca 20 sek ned til fantomdrengen Jonas Pedersen (DMK - T-Bikes). Meeeeeen, desværre punkterede Klaus, og forsøg med skum, ny slange og andet hjul glippede alle sammen så Klaus valgte at stå af. Jonas gik derefter alene i front foran Casper Saltoft og Rasmus Jessing (T-Bikes). De 2 kunne ikke hente Jonas der udbyggede sit forspring hele vejen og ikke slappede af på noget tidspunkt.

Som tilskuer var det næsten skræmmende at se Jonas suse forbi....det gik uhyggeligt hurtigt - faktisk var Jonas oppe og flyve over sin cykel på et tidspunkt ved 'hulle', men fik den reddet på mesterlig vis. I mål var Jonas 2 min hurtigere en Casper og Rasmus, der fulgtes hele vejen. De valgte ikke at spurte om det og Rasmus trillede i mål som nummer 2 og Casper som nummer 3 i dagens afdeling. En anden af top-rytterne og tidligere vinder af Slushcuppen, Michael Grønbech var også uheldig idag og punkterede tidligt i løbet, men fik hentet en del ind igen og endte som nummer 10 idag.

Med Klaus Nielsen ude (han havde allerede brugt sin fratrækker ved 4 afd.) kunne Casper Saltoft sikre sig pokalen med fornem kørsel hele cuppen igennem. På 2. og 3. pladsen i den samlede stilling var der pointlighed mellem Rasmus og Michael, men da førstnævnte blev bedre placeret i dagens afdeling får han den samlede 2. plads og Michael bliver nummer 3.

 

I holdkampen var der ingen tvivl om hvem der var det bedste hold: T-Bikes vandt samtlige afdelinger inkl. finalen og tog det 'eftertragtede' trofæ med hjem. Men for første gang i slushcuppens historie lykkedes det DMK at slå Hørsholm sammenlagt. Jeg går ud fra at det er god tone at ønske DMK tillykke!

Der skal ikke lyde nogle undskyldninger eller andet piveri....DMK kørte bare bedre en HMTBK denne vinter.....men nu er det snart sommer - så må vi se hvad der gemmer sig i støvet!

 

Det var på mange måder et minderigt Slushcup år. Det jeg nok mest vil huske er den suveræne afdeling i Kødbyen! Det var dog den fedeste MTB oplvelse i mange år - og jeg håber inderligt at DMK og DGI-byen er med på den næste år! Så var det året hvor vi endnu engang slog rekord med hensyn til deltager antal. der var  ca  500 tilmeldte og i gennemsnit 360 der gennemførte mindst en omgang til hver eneste afdeling - imponerende. Det eneste negative var at der ikke kom sne i år - ihvertfald ikke af betydning. Nå men det kommer måske næste år!

 

 

Tak for i år

 

 

 

 

23. feb

Sidste dugfriske info fra Team Hustler;

 

Her er en rapport fra ruten: Ruten er for 99% vedkommende knastør. Dog findes der enkelte stræk med Kalundborgtilstande. Men det er små korte passager. Det meste af ruten er sprød og lækker...

 

Så dyb er den første grøft, man møder på ruten. Kan nok køres af enkelte specialister.

 

Husk, at dette løb er Dancake frit løb! Hustlerne har selv bagt masser af kager. Og da flere af Hustlerne har job i etaten og dermed adgang til diverse beslagte urter, kan det ikke udelukkes, at man kommer til at fnise lidt af nogen af kagerne... Så husk ikke at spise hjemmefra...

VI MÅ IKKE KØRE PÅ STENDIGET. Derfor er denne sektion totalt minestrimlet ind. Beklager. Til gengæld er resten af ruten næsten mudderfri.

 

Hustlerne laver dræn og kloakering, for at din fine cykel ikke skal blive beskidt.

 

Og husk: Cykler på boldbanerne er strengt forbudt.

 

Det er snart forår, mvh Hustlerne!

 

22. feb

Så er der ikke lang tid til finalen....endnu en klassisk Hustler finale - det bliver uden tvivl stort. Desværre må vi på nuværende tidspunkt nok konstatere at sæson skulle være sæsonen hvor vi ikke fik hvid slush af betydning!

Men der skal nok blive kamp om sagerne alligevel - og helt sikkert en god fest efter løbet hvor vi blandt andre gode sager trækker en Cykel fra Heino!

 

Når Slushcup er forbi på søndag skal du ikke fortvivle - der er ikke langt til foråret og bla Dustcup, Hustler 12H og Nordic24 står for døren - check www.mtbkalender.dk for yderligere løb

 

Af interessante navne der er tilmeldt som enkeltafdeling kan bla. nævnes at der er besøg af en af de hurtigeste +50 årige jeg nogensinde har set: Benny Andersson fra Sverige - det er utroligt så hurtigt den mand kan køre.

Så er det ved at være forår: Jens A og Lady Di er på banen igen.

Og Djernis er igen på stregen.

 

I holdkampen er der lagt op til et brag. HMTBK kan nok ikke hente DMK (der fører med 50p) i kampen om 2. pladsen, men klubben vil gøre havd de kan for at sætte DMK på plads i finalen!

 

 

21. feb

Så er der SlushNews med optakt og info til finalen + et klassisk tilbageblik!

 

18. feb

Så er det ved at være finale tid!!

For at varme lidt op kan du nyde denne Hustler video fra ruten

 

 

Din Startbox finder du her

 

Husk at du skal on-line tilmeldes hvis du vil tælle med i holdkampen

 

 

 

 

7. feb

Så er der SlushNews fra 5. afdeling - her

 

6. feb

Så er det snart tid til finalen i dette års Slushcup!

Som sidste år foregår det i Tokkekøb hegn, hvor vi sidste år oplevede en rute med rigelige mængder sne - som på billedet (foto: pixelution.dk). Det ser jo ikke lovende ud - men det kan da være vi får en lille potion sne inden finalen????

 

Se billederne fra sidste års finale - her

 

Resultaterne fra afd 1-5 er nu at finde på Slushcup.dk - og du kan også tjekke din startbox til finalen. Endeligt er der opdaterede oplysninger om finalen.

 

20. jan

 

Billeder fra Bo Sakke - her

Billeder fra Jens Thomasberg - her

Billeder fra Bergmann - her

Billeder fra JLo - her

Billeder fra Pixelution (Jannik) - her

 

 

Feltet er lige sendt afsted ved 5. afdeling (foto: Jannik Stuhr)

 

Så var der pladder igen! Det lader ikke rigtigt til at vi skal have sne i dette års Slushcup. Det plejer ellers at være afdelingen sidst i januar der er god for sne, men vi kan selvfølgelig nå det endnu!

Hvalsø MTB havde disket op med en fin rute med godt og tungt mudder - ikke helt i Kalundborg klasse - men alligevel. Også forplejningen var i top - og en ting som vi tilskuere var glade for en eminent oversigt fra stævnepladsen. Man kunne følge rytterene meget langt - hvilket var meget fint!

 

På det sportslige plan var det afdelingen hvor et par top-ryttere fik revanche for et par mindre gode afdelinger, vi fik kåret en slushcup mester og ydemere fik vi intensiveret spændingen i toppen af flere klasser.

 

Marie Kunst flyver hen over det tunge mudder (foto: Jannik Stuhr)

 

I Dameklassen var det afdelingen hvor Marie Kunst (DMK - Rotwild) skulle forsøge at revanchere sig fra en mildest talt miserabel 4. afdeling, hvor hun mistede den samlede 1. plads til Anika Langvad (HMTBK SRAM). Marie så meget determineret ud ved første passage af mål og så sig aldrig tilbage. Det blev en sejr med over 3 min ned til Anika og yderligere 6 min ned til Camilla Frandsen på 3. pladsen. Igen fik Marie understreget at hun bare er flyvende når der er mudder eller sne. I den samlede stilling betyder dagens afdeling at Marie Kunst generobre 1. pladsen á point med Anika Langvad - de har begge 8p før sidste afdeling - så den der vinder til finalen tage pokalen med hjem - mere spændende kan det ikke blive. Camilla Frandsen der ligger på en samlet 3. plads med 10p kan tilgengæld glæde sig over at hun HAR vundet D40, idet hun har 5 sejre i træk - tillykke!

 

Klaus Nielsen og Jonas Pedersen i duel ved 5. afdeling (foto: Jannik Stuhr)

 

I Herreklassen var Klaus Nielsen (DMK - Team ALB Gold) tilbage på startstregen efter at have misset 4. afdeling i kødbyen. Han gav den max gas fra start på den fedtede hjemmebane og der var kun en der kunne følge med i det tempo - nemlig 15 årige Jonas Pedersen (DMK)! Det er utroligt med den dreng - man bliver lige imponeret hver gang man ser ham lave det stunt at følge med de aller bedste i landet - trods hans unge alder. På sidste omgang lykkedes det dog en meget velkørende Klaus at få slået et hul til Joinas på små 30 sek i mål. Benjamin Justesen (team Løgstør Parkhotel) rejste sig fra en halvgod 4. afdeling og fik vist at han godt kan lide mudder. Han fik aldrig helt kontakt med Klaus og Jonas, men kom ind på en meget sikker 3. plads idag. På 4. og 5. pladsen kom de 2 T-bikes ryttere Casper Saltoft og Michael Grønbech. Resultatet betyder at Klaus Nielsen har bragt sig i en gunstig position inden sidste afdeling med 7p totalt. Han har dog brugt sin fratrækker og skal ikke kikse ret meget før en af de næste ryger forbi. Casper Saltoft slog idag Michael Grønbech, hvorved de 2 skifter plads i den samlede stilling med henholdsvis 14 og 15p. Benjamin Justesen bragte sig med dagens 3. plads op på en samlet 4. plads og det er langt fra sikkert at han ikke kan klemme sig ind på det endelige podie - hvor han jo har været ved samtlige slushcups! Endelig er der Anders Nyholm (Holbæk Cykelcenter) der med endnu en fin placering som nummer 7 idag ligger på 6. pladsen samlet - men i modsætning til alle der ligger foran ham uden at have brugt sin fratrækker....så de andre skal ikke kikse...så ryger Anders forbi! Der er også her lagt op til en spændende finale i Tokkekøb

 

Fra højre; Rasmus, Mads og Luis i U15 (foto: Jannik Stuhr)

 

I U15 var det tid til kåring af en slushcup mester. Selvom der er en afdeling tilbage sikrede Mads Pedersen (Holbæk Cykel Center) sig idag pokalen med sin 5 sejr i træk. han kan nu køre finalen i ren parade stil - da de andre ikke kan nå ham. Et kæmpe tilykke til Mads fra Slushcup....han er kun 12 år, så der er en chance for at pokalen kommer til at tilbringe et par år i Holbæk! Det er meget imponerende at man som 12 årige kan træde cyklen så hurtigt fremad på så tung en rute. I dag blev det Rasmus Hestbek Lund (KCK herlev) der blev nummer 2 og Luis Bendixen (Bikebuster) der tog 3. pladsen. Da Joachim Thrane (DMK) idag måtte nøjes med en 4. plads, rykker rasmus op på en samlet 2. plads med 10p og med Joachim på den samlede 3. plads med 12p - så her er der kamp om fordeling af 2. og 3. pladsen.

 

Mads Bødker var tilbage i front igen ved 5. afdeling (foto: Jannik Stuhr)

 

I H40 var det også en mads der vandt - Mads Bødker (T-Bikes) viste efter et par afdelinger med maskinelle problemer igen idag hvor skabet skal stå og tog sin 3. første plads i årets Focus Slushcup. Når man husker på at Mads tog 6 sejre af 6 mulige sidste sæson - ja så begynder det jo at ligne en trend! Thomas Aaboe (T-bikes) var dog ikke langt efter, kun 43 sekunder skilte de to idag. Kenneth Kierbyholm har fået fart på cyklen og tog idag en 3. plads efter at han blev nummer 2 i Kødbyen. Samlet beholder Thomas dog 1. pladsen, men Mads rykkede op på 2. pladsen kun 4p efter Thomas. Den samlede 3. plads deles af Henrik Cohen (T-bikes) og Keld Pedersen. Så i H40 kan alt ske til finalen, men sidste års mester Mads Bødker får nok svært ved at få pokalen med hjem i år.

 

I holdkonkurrencen vandt T-bikes igen sikkert (Casper Saltoft, Michael Grønbech, Niels Bay Petersen og Rasmus Jessing) foran DMK (Klaus Nielsen, Jonas Pedersen, Morten Krogh Hansen og Søren Trier) med HMTBK SRAM på 3. pladsen (Søren Arnfeldt Andersen, Thomas Jensen, Philip 'doc' Hansen og Mikael Schrage). Samlet skal T-bikes nok vælge at blive væk fra finalen hvis ikke de skal vinde! Holdet har vundet samtlige afdelinger på fornem vis og har stået for rigtigt mange fine præstationer. Kampen om 2. pladsen synes desværre som afgjort......det ser ud til atd et skal lykkedes DMK at slå HMTBK SRAM for første gang i Slushcup historien...i sandhed en skammens dag (uden ellers at tage parti!). DMK har gennem de 5 første afdelinger også disket op med mange top præstationer - så på en eller anden måde er det vel nok retfærdigt - måske!

 

Vi ses til Hustler-finalen den 24. feb i Tokkekøb

 

Praktisk info:

Da SlushMeisteren skal til Colorado i næste uge bliver den næste udgave af SlushNews lidt forsinket - men fortvivl ikke den kommer med alle de slibrige detaljer og vores 2 faste reportere Rikke og Julie tilbage.

Indsigelser: resultaterne på Events4U er forløbige. Hvis du har indsigelser skal de være Events4U i hænde inden Onsdag den 23. jan kl 12:00 middag.

 

 

 

19. jan - sidste nyt

Vi har modtaget følgende fra Hvalsø MTB;

 

- Efter dagens gennemgang og opmærkning af ruten, har vi besluttet os for at ændre startloop'et ligesom vi har gjort ruten lettere ved at undgå de værste mudderstykker.

Vedlagt er et kort over det ændrede ruteforløb.

 

Det vil dog stadig være en rigtig god ide at køre med mudderdæk. Starten går som ved dust afdelingen i sommer ud ad skovvejen syd for Avnstrup Asylcenter, men istedet for at køre ind imellem de 2 søer, holder vi os på grusvejen indtil vi rammer det hvide spor.

 

 

Så er det i morgen vi for første gang skal til Avnstrup i Slushcup sammenhæng. Tilabge i skoven vil mange nok sukke efter slaget om kødbyen!

Jeg kan forstå på arrangørerne at de regner med det bliver hårdt pga mange bakker + splattet underlag - så knopper er nok en god ide

Her før den næstsidste afdeling i årets Focus Slushcup er der et par spørgsmål der mangler at blive besvaret;

Vil det lykkedes Marie Kunst at genvinde 1. pladsen og den samlede Slushcup?

Bliver Mads Pedersen Slushcup mester i morgen (5 sejre = den samlede sejr)?

Vil det lykkedes Grønbech eller Slatoft at indhente Klaus Nielsen i herreklassen?

Kommer Thomas Aaboe yderligere foran i H40?

 

I holdkampen er der ikke megen tvivl om at T-bikes løber med sejren, men kampen om 2. og 3. pladsen er stadigt åben. DMK har bragt sig foran med 22p før de sidste 2 afdelinger...

 

Boxlisten er opdateret - og husk at stille dig i den rigtige box.

 

17. jan

 

For anden afdeling i træk er der en MTB verdensmester til start!!!!

 

Den 3-dobbelte MTB Verdensmester er til start ved 5. afdeling (foto: SlushMeister)

 

Manden der har vundet VM i MTB 3 gange Henrik Djernis er til start ved 5. afdeling - og nu tænker du måske....ha han er jo gammel og ikke helt tynd mere - så ham kan jeg godt slå - think again!

Sidste år deltog Djernis i afdelingen i Mudderhelvede (Kalundborg) og lå efter 2 omgange som nummer 8 foran stærke ryttere som Johnni Nielsen, Bogi Kristiansen, Thomas Aaboe, Lasse Pedersen og Anders Nyholm, men måtte udgå med defekt. Så der skal nok trædes igennem hvis du skal slå ham!

 

Så skal vi til det igen - nu i rigtig skov. Hvalsø MTB byder op til dans i Avnstrup og omegn. Klubben får dermed debut som Slushcup arrangør. Arrangørerne udtaler efter fremvisningen;

 

'Det bliver en hård dag i skoven. Folk havde det varmt og syntes generelt at ruten var hård og krævende. Så der er perfekt. Der er en del mudder, så jeg vil nok anbefale nogle gode knopper'

 

 

 

 

 

13. jan

Så er det nye SlushNews klar - her

 

 

9. jan

Så er der en spand billeder fra DMK's og Steen Goe Bens hånd - her

 

HUSK: det er kl 12:00 (middag) idga der er sidste frist for indsigelser. Disse skal rettes til Events4U direkte

 

 

 

8. jan

Efterlysning: hvis du var en af dem der styrtede på TV2's indslag om Slushcup vil jeg gerne have et interview til SlushNews - kontakt os hvis du er frisk - her

 

Hvis du har en sjov historie fra i Søndags må du også godt skrive til os!

 

Det nye SlushNews med alt om Urban Slush forventes klar sidst på ugen

Husk at Onsdag kl 12:00 er sidste frist for indvendinger af resultatet fra 4. afd.

 

link til TV2 sporten klip fra Søndag kl 18:00 - her

link til TV2 sporten klip fra Søndag kl 22:45 - her

 

7. jan

 

 

Flere billeder fra Bergmann - her

 

Mange billeder fra Pixelution (Hustler) - her

 

 

6. jan

 

Omtale på feltet.dk     Omtale på Cylingworld.dk

 

Så er der lagt op til Urban Slush i Kødbyen (foto: Jannik Stuhr, Pixelution.dk)

 

Flere billeder fra Jannik - her

 

Billeder fra Bergmann fotos - her

 

Det var dog den fedeste oplevelse på MTB længe!!

Det var hårdt, det var hurtigt, det var sjovt og det var en lille smule farligt! Jeg kan sige med sikkerhed - at hvis det står til mig så kører vi i kødbyen næste år igen - og jeg kan se de mange positive meninger på DMK's board peger i samme retning.

 

Så: tak DMK for et super fedt arrangement. Særlig tak skal lyde til Mette Ravn og Bo V, men jeg ved der mange andre der har arbejde endog meget hårdt for at få dette op at stå

Der var meget glat nogle steder på ruten og der var en del der kom til skade - vi håber meget at det ikke var alvorligt - og vil gerne høre fra jer om hvordan det gik på skadestuen!

 

Verdensmesteren gir den gas i Kødbyen (foto: Jannik Stuhr, Pixelution.dk)

 

På den ca 4.5 km lange rute med de mange byggede forhindringer blev der givet gas og selvom der var tæt på 400 til start (og hele 368 der klarede mindst 1 omgang) - og det giver kun lige over 10m til hver! Men det gik OK, de mange steder hvor man kunne overhale gjorde at det relativt hurtigt blev jævnet ud - så man ikke holdt meget i kø.

 

I Herre Klassen var der på forhånd var der lagt op til DM revance mellem Danmarksmesteren Peter Riis (DMK Team ALB Gold) og den nybagte U23 Verdensmesteren og årets cykelrytter Jakob Fuglsang (Team Designa Køkken/Team Cannondale - Vredestein), der begge skal til OL til sommer. Men fra starten stod det klart at Jakob Fuglsang idag ikke havde benene og det udviklede sig i stedet til en duel mellem den tidligere Danmarksmester Thomas Bonne (HMTBK SRAM Rivette) og den nuværende Peter Riis.

’Jeg er ved at være skarp!’ udtalte Thomas Bonne inden starten

og det holdt stik! De to fulgtes rundt på hele ruten og kun 2 sekunder skilte de to i mål med den regerende Danmarksmester Peter Riis som vinder. På 3. godt et minut efter kom Michael Grønbech (Team T-Bikes).

 

Dagens podie i Herreklassen (foto: Jannik Stuhr, Pixelution.dk)

 

Dagens afdeling gør Herreklassen super spændende og helt åben med 2 afdelinger igen, idet Klaus Nielsen (DMK Team ALB GOLD) fører med 6p med Michael Grønbech og Casper Slatoft (T-Bikes) lige efter begge med 10p. Alle de 3 første har brugt deres fratrækker og skal således ikke ryste meget på hånden før nummer 4 og 5 Anders Nyholm (Holbæk Cykel Center) og Simon Tarp Jensen (T-Bikes) rykker forbi.

 

Hos kvinderne var det på forhånd de 2 kvinder og MTB Danmarksmestre Marie Kunst og Sandra Dolcerocca (begge DMK) der var udpeget som favoritter, men de måtte begge se sig placeret et stykke nede i feltet efter styrt og defekt på den glatte rute. I stedet blev det den unge Anika Langvad (HMTBK SRAM), der løb med sejren, foran Lone Sand (DMK) og Camilla Frandsen.

Som hos herrerne betød dagens afdeling en åbning i den samlede stilling. Marie Kunst, der vandt de 2 første afdelinger, var syg ved afd. 3 var så tæt på at bande  som man kan komme (faktisk kan det godt være hun gjorde det!) efter at være styrtet 6 gange idag og måtte nøjes med en 5. plads idag. I den samlede stillijng rykker Anika Langvad således op på 1. pladsen med 6p skarpt efterfulgt af Camilla Frandsen og Marie Kunst med hver 7p - så det er helt åbent!

 

I ungdomsklassen var det for 4 gang Mads Pedersen (Holbæk Cykel Center), der løb med sejren og han ligner efterhånden en meget klar vinder af den samlede Focus Slushcup i U15 i år, men Jonathan Enevoldsen (Team Cycling Ringsted) var tæt på idag - og vist nok foran indtil han (som mange andre) måtte smage stenbroen. Dagens nummer 3 blev Rasmus Hestbek Lund (KCK-Herlev), som nu rykkede op på den samlede 2. plads med Joachim Thrane (DMK) på den sidste podieplads.

 

I veteranklssen var der endelig gevinst til Keld Pedersen, der indtil nu er blevet nummer 4 hver gang. Det var for mange rart endelig at se Keld retmæssigt på podiet og vi fra Slushcup ønsker tillykke med Kelds første sejr i Slushcup. Keld er måske vokset op på Vesterbro? Dagens uheldige helt belv Thomas Aaboe (T-Bikes) der måtte se sejren gå af hænde da cyklen ikke kunne hænge sammen og pedalarmen faldt af - thomas må dog relativt hurtigt ha fået den på igen for han fik en 2. plads idag foran klubkammaraten Bogi Kristiansen. I den samlede stilling i H40 betød dagens afdeling at Thomas Aaboe rykkede op på 1. pladsen foran Henrik Cohen og med Keld Pedersen som nummer 3, men her skiller kun 4p - så også her er klassen helt åben.

 

I Holdkonkurrencen var der på forhånd lagt op til at T-bikes skulle ha klø da DMK havde oprustet med Peter Riis og Jakob Fuglsang på holdet, men selvom der stadigt kan ske lidt forskydninger i holdresultatet ser det ikke ud til - trods at det modsatte blev sagt i Øsknehallen - at det lykkedes. Men under alle omstændigheder er det flot bare at presse det hold! Hørsholm måtte endnu engang tage til takke med en 3. plads ca 30p efter de 2 andre.

 

 

Hold kæft en fed dag! Endnu en gang tak til DMK og lige et par praktiske detaljer:

 

Hvis du har rettelser (eller forsøg på rettelser!) mht resultatet fra idag skal du skrive til Events4U inden ONSDAG kl 12:00 (middag) - herefter bliver der IKKE rettet i resultaterne

 

De endelige resultater samt de samlede stillinger kommer efter onsdag kl 12:00

 

Hvis du har glemt noget til Slushcup har jeg en kasse i SlushTraileren - kom og se efter dine brugte underhylere ved 5. afdeling!

 

 

5. jan

Allersidste nyt - inden braget i byen:

 

Klippet fra DMK's board;

Jeg har lige været i DGI Byen og Øksnehallen for at pakke "goodiebags" til morgendagens Sluschcup. Der er kun en ting at sige: GLÆD JER!

Alle har lagt et kæmpe stykke arbejde i projektet og det bliver vildt, anderledes, historisk, skørt, udfordrende og med det fine Sluschvejr som daler ned over storbyen nu, også utroligt spændende. Der er ingen tvivl om at det bliver en fed begivenhed både for ryttere, men også for tilskuerne. Så fat cyklen og kom, eller fat konen, kæresten, din gamle mormor eller bare dig selv og kig forbi. Hvornår har du sidst stået indendørs i Øksnehallen og set ægte MTB med danmarks top-ryttere i feltet?

;-)

Kmann

 

Derudover:

 

1. Husk din chip + hjelm (ja ok måske også din cykel)

2. Husk badetøj hvis du vil i vandet (husk at der er gratis adgang for de 400 førset ryttere)

3. Stil dig i den rigtige startbox - ikke kun for din skyld men også for vores andres skyld!

4. Penge hvis du vil have forplejning (der er IKKE gratis forplejning ved denne afdeling)

5. En 20'er hvis du vil have din cykel opbevaret i kælderen mens du bader.

6. Dækvalg: hmmm den er svær, men 1.5 tomme dæk er nok ikke løsningen. Sandsynligvis ligger der jo lidt tilbage af dagens sne - så det kan da godt være en enkelt knop eller to ikke var af vejen....Husk at brosten godt kan være rigtigt glatte når de er våde!

 

Vi ses i morgen!!!

 

 

Jeg var inde med SlushTraileren i DGI-Byen idag og DMK var i fuld sving med at gøre ruten klar til imorgen

 

DMK's Steen Goe Ben viser hvordan en af de indendørs forhindringer skal klares

 

Det blir en noget anderledes bane end det vi er vant til, men jeg tror det bliver super cool - det er jo ikke hver dag man får lov at køre ræs INDE i Øksnehallen. DMK har bygget en række forhindringer og med den noget fugtige vejrudsigt...så skal det nok blive udfordrende alligevel - og jeg kan godt slå fast: glem raceren der hjemme!

 

 

4. jan

 

Check: og CyclingWorld med omtale inden braget i City!

 

Så er startlisten til 4. afdeling klar - her

Husk at tjekke dit startbox nummer og stil dig i den rigtige box - ved 4. afdeling meget vigtigt du stiller dig i den rigtige box - da det ellers vil skabe problemer for de andre på ruten - så lad vær med at være en egoist, men tænk på at den bedste afvikling fås hvis alle står der hvor de passer!

 

Tjek tilbage i morgen eftermiddag - da vi så har allersidste information inkl rute info!

 

3. jan

 

Præsenterer Urban Slush

 

Så for den da!!

Slushcup, DGI-Byen og DMK præsentere ikke kun det første MTB XC race i den indre by nogensinde, men nu blændes der op for det stærkeste Slushcup felt nogensinde idet Peter Riis og ikke mindst;

 

Årets Cykelrytter og U23 MTB Verdensmester Jakob Fuglsang

 

stiller til start på Søndag!!!

 

 

De velkendte Slushcup stjerner Benjamin Justesen og Klaus Nielsen får således kamp til stregen af Peter Riis og Jakob Fuglsang ud over de sædvanlige konkurrenter; Grønbech, Jonas P, Casper Saltoft, Anders Nyholm, Rasmus Jessing og Simon Tarp - wheeeeeeev et felt! Det må være et af de hårdeste MTB felter ud over DM nogensinde!

 

Og måske dukker Brian Holm op for at agere kyssepige og starter - og da der også vil være lodtrækningspræmier til tilskuerne (dem der har tilmeldt sig DGI-byens nyhedsbrev) er der god grund til at dukke op for at se på - specielt fordi man kan stå indenfor!!!

 

 

2. jan

 

 

Så er der ikke lang tid til at vi skal kører Urban MTB i DGI-Byen!!!

 

SlushCup ønsker samtidigt alle et godt nytår med ønsker om megen slud, sjap og splat i 2008!

Det nye SlushNews med bla info om 4. afdeling kan nu dowloades - her

 

 

Det ser jo lovende ud!!

 

27. dec.

En lille formaning!

Der var en del der ikke stod i den rigtige startbox ved afdeling 3 - hvilket giver anledning til unødigt mange overhalinger. Systemet er designet til at give mindst muligt kaos på ruten - hvilket specielt er vigtigt ved 4.afd.

 

Så stil dig i den startbox hvor du hører til!!!

 

Hvis du gerne vil i en lavere startbox - så kør hurtigere - det giver automatisk en lavere startbox! Det er ikke det samlede resultat der er afgørende - men derimod din bedste præstation i Slushcup i år....så altså en enkelt top præstation og du er garanteret en lav startbox resten af Slushcup!

Check dit startbox nummer til 4. afd. her

 

Resultaterne findes nu på Slushcup.dk - se link til venstre

 

26. dec

Julemaden er sunket og man begynder at se fremad mod det nye år - hvad mon det bringer af MTB glæder. Så er det heldigt at Slushcup kan byde på et helt unikt arrangement af DMK og DGI-byen, hvor vi skal til Stenbroen for at køre slushcup!

Check ruten, info om dagen og GPS sporet på siden om 4. afdeling. For at der ikke skal være nogen overraskelser:

 

Der vil IKKE være fri servering ved 4. afdeling

 

De vil være muligt at købe mad, drikke, slik etc i DGI-byen. Til gengæld er der en Goodiebag til de første 400 deltagere indeholdene bla gavekort til vandkulturhuset og energigel fra Nuex.

Så husk badetøj + 20 kr til cykelparkering.

Cykelparkeringen finder sted i kæderen og de bevogtes af DMK's unge - som derved tjener lidt til deres Sverigestur.

 

 

Ruten er på lidt over 4 km - så der bliver trangt, men der vil til gengæld være rimeligt gode muligheder for at overhale.

Det bliver helt vildt at starte ned af Kvægtorvsgade, svinge ind gennem Øksenhallen, ud på Halmtorvet, lave en 18o'er på Onkel Dannys Plads, gennem Staldgade, Slagthusgade og Flæsetorvet i den gl. kødby, rundt i P-kælderen og hjem via Ingerslevsgade og Tietgensgade!

Og Banechefen lover godt med spas ala DMK på Ruten - så det er nok ikke raceren du skal tage med

 

Også som Tilskuer bliver det en storoplevelse - idet man fra Øksnehallen, kan følge begivenhederne - forhåbentligt også på resten af ruten via skærme. Så slæb Svigermutter, Kæresten, Elskeren, Ex-en eller bare dine Venner med til en oplevelse af de helt store og Unikke: et fuldblods MTB-race i den indre by!!

 

 

23. dec

Det nye SlushNews kan dowloades fra SlushNews-siden

 

20. dec.

Som en lille extra service er det nu muligt at læse SlushNews fra sæson 4 og 5 - så kan du altid sidde og glæder dig over hvor god du var - eller hvor god du er blevet! Klik ind på SlushNews logo til venstre og læs løs!

 

18. dec

Omtale af 3. afdeling på feltet

Omtale af 3. afdeling på cyclingworld

 

Der arbejdes på næste SlushNews med reportage, intervies, portræt, resultater etc og det kommer på gaden inden Jul - men helt præcist hvornår afhænger lidt af SlushMeisterens Juleprogram her den sidste uge!

 

 

16. dec

 

De første billeder er klar:

 

Thomasberg

 

 

 

Mads Pedersen (Holæbk Cykel Center) øverst på skamlen ved 2. afd. (foto: Thomasberg)

 

Mads Pedersen fik sin sejr nummer 3 i rap i årets Sluscup. Han er nu den eneste rytter der kan gå gennem denne sæson ubesejret - idet de øvrige ubesejerede enten ikke mødte op eller havde uheld.

 

Det var en tør, men bitterlig kold dag i Hareskoven. Temperaturen var kun lige over frysepunktet og Solen ville ikke rigtigt frem. Der var dog alligevel meget nydeligt i skoven - specielt nede ved søen lige før Kælkebakken hvor disen hang poetisk mellem træerne.

Tilgengæld var underlaget lækkert tørt - ihvertfald relativt tørt - og hurtigt. Faktisk så hurtigt at sponsor-chefen Rico Busk måtte bruge en såkaldt body-brake på et tidspunkt, hvilket resulterede i en noget forslået HMTBK formand efter løbet - men han meldes OK.

 

HareTri havde disket op med en lettere modificeret rute, der havde lidt flere hm end den sædvanlige, hvilket efter min mening gjorde ruten rigtigt god - og som sædvanligt havde HareTri sørges for god forplejning.

 

Dame klassen

Her var hverken Marie Kunst (DMK - Rotwild), HMTBK rytterne Anika Langvad eller Anna-Sofie Nørgaard til start, hvilket betød at nye ryttere fik muligheden for at komme på podiet. Camilla Frandsen der blev henholdsvis nummer 4 og 3 ved de to første afdelinger kørte sig idagf øverst på podiet som den eneste kvinder der nåede 4 omgange. Andenpladsen gik til endnu en D40 rytter Carol Rasmussen (Greve CC) mens HMTBK's Cecilie Overbye fik den sidste plads på podiet. Altså 2 D40 ryttere øverst på podiet i Dameklassen.....de unge kvinder er måske ikke helt så seje til at komme op her i julefrokost tiderne??

Samlet er det dog stadigt Marie Kunst, der fører, men hun har nu brugt sin fratrækker! Med dagens sejr kørte Camilla Frandsen sig op på en samlet 2. plads kun 2p efter Marie Kunst og med Anika Langvad på 3. pladsen.

 

Herre Klassen

Det lykkedes rent faktisk for de hurtigeste at komme ud på 5 omgange idag - hvilket nok giver anledning til lidt eftertanke hos de fleste - hold fast de kører stærkt!

Dagens afdeling blev en gentagelse af duellen mellem Benjamin Justesen (Team Løgstør Parkhotel) og Klaus Nielsen (DMK - Team ALB Gold) - de fulgtes de første 4 omgange, men denne gang var det Klaus der havde de bedste ben og vandt med et ½ minuts penge. Rasmus Jessing (Team T-bikes) fik sin første podieplads i Slushcup med en 3. plads idag - Tillykke!

I den samlede stilling Ligger Klaus og Benjamin nu side om side med 3 point hver og Casper Saltoft (T-bikes) rykkede op på en 3. plads da Michael grønbech havde uheld i dagens afdeling. Det er såldes fuldstændigt åbent hvem der løber med pokalen i år - super spændende!

 

Ungdomsklassen U15

Mindst ligeså imponerende som hastigheden de skyder i Herreklassen - er Mads Pedersen (Holbæk Cykel Center) på 11 år (han fylder 12 på Tirsdag!). Med sin 3. sejr i træk idag satte Mads en tyk streg under hvem der er favoritten til dette års Slushcup for U15 ryttere. Kun Joachim Thrane (DMK) kom også rundt på 4 omgange, men var ca 7 min efter Mads. På 3 pladsen kom Rasmus Hestbek Lund (KCK-Herlev). Os der ser Mads (mest bagfra!) i skoven kan alle skrive under på at den dreng nærmest flyver op ad bakkerne - det går helt vildt hurtigt for den dreng!

Samlet fører Mads således suverænt, men der er hård kamp om 2. pladsen der i øjeblikket deles mellem dagens nummer 2 og 3 Joachim Thrane (DMK) og Rasmus Hestbek Lund (KCK-Herlev). Det kunne godt se ud til at U15 Pokalen skal til Holbæk de næste 2-3 år!

 

H40

Så skete det..

Efter 8 sejre (6 sidste år og 2 i år) måtte Mads Bødker (T-bikes) se sin sejrsrække ende her idag. Vi ved ikke havd der skete (men det graver vi selvfølgelig i!), men et fakta er det at Mads udgik efter 2 omgange.

Så Thomas Aaboe (T-bikes) fik ret i at han ville slå Mads i dag, men næppe på den måde han gerne ville. Ikke desto mindre fik Thomas Aaboe sin sejr idag med en forment ridt (en 8. plads overall) og sl¨r klubkammaraten Henrik Cohen med 2 min. På 3 pladsen fik vi endnu en gang uheldigt hevet Keld Pedersen op på podiet - for at hive ham ned igen:

 

UNDSKYLD KELD!

 

I stdet blev det Jan 'DH' Christensen (HMTBK SRAM) der røg på den sidste plads på podiet. Vi fra Slushcup håber virkeligt at Keld's hårde kamp lykkedes inden vi er færdige med dette års Slushcup...den mand fortjener en podieplads!

Samlet er det stadigt de 3 T-bikes drenge Mads Bødker, Thomas Aaboe og Henrik Cohen der ligger på de første pladser, men pga af dagens afdeling er der nu kun 1p mellem dem - det kan blive hvad som helst!

 

Holdkonkurrencen

Ahhh hvilken glæde at komme hjem og se at der er sket ting og sager med hold podiet fra idag. Da Jan 'DH' Christensen (H40) blev puttet rigtigt ind lykkedes det faktisk lige akurat for HMTBK at slå DMK idag også!

 

 

T-bikes er urørlige, men HMTBK får altså DMK med sølle 5p - men en sejr er en sejr....2-1 til HMTBK. Dog fører DMK stadigt med ca 18p sammenlagt.

 

Praktisk info

Indsigelser mod dagens resultater skal ske inden onsdag den 19.dec kl 12:00 (middag). derefter vil der IKKE blive rette i noget som helst! Indsigelser skal rettes til Events4U.

 

Næste SlushNews med reportage, intervies, portræt, resultater etc kommer på gaden inden Jul - men helt præcist hvornår afhænger lidt af SlushMeisterens Juleprogram her den sidste uge!

 

Næste afdeling bliver en unik afdeling. Der bliver tale om et gadeløb i det indre af København (vist nok det første MTB løb i KBH centrum!). Detaljerne er ikke helt klar endnu - DMK ligger vandret for at få de sidste detaljer på plads (og oplysniger kommer her på siden hurtigst muligt).

Der bliver tale om et løb i og omkring DGI byen på en rute der går gennem brostens gårdspladerser, P-kældre, Øksehallen og måske en byggeplads...

Der bliver en speciel ordning til 4. afd., hvor der kan købes kaffe og kaffe i DGI byen. Til gengæld får alle en gratis billet til DGI-badet og lidt andre goodies....en unik oplevelse den 6. jan!

 

 

 

 

13. dec

Box listen er opdateret

 

12. dec

 

Det nye SlushNews med info om 3. afd. er klar - her

 

Sidste nyt fra ruten:

Ruten er mest tør, på gode stier. Dels grus, dels ridesti. Der er 3 rigtig grimme plørehuller. Situationen på søndag vil være den, at de har været frosset om natten og derfor er med skorpe. På første runde vil du nok komme ret let hen over, men på de efterfølgende er der lukket op til slushen og du kan let synke 10 -15 i. Men det er kun korte stykker på 4-5 m. Det en hul er lige før kælkebakken. Kælkebakken er i øvrigt helt OK og ikke specielt vanskelig, hvis man holder sig i sporet. I græsset er der glat. I granskoven efter kælkebakken – som du skal op af to gange – er der glat, her kommer frosten ikke, og der er efterhånden en del fritlagte rødder.

 

Til dem der måtte have trash'et eller smidt deres nummer væk så er det nu muligt at downloade en pdf fil med numrene - så kan du selv printe et ny nummer ud på siden om chip og numre

 

Vi beklager den lange pause i opdaterringerne her på siden, men SlushMeisteren har været nede med halsbetændelse :-(

 

5. dec

 

Det nye SlushNews er klar - her

 

Slushcup Sponsorchef Rico Busk kæmper for at holde balancen! (foto: Thomasberg)

 

Der er en del der har spurgt til resultater. De ligger forløbigt på Events4U's sider, men kommer også til at ligge her på siden.

Det vil fremover være således at den samelde stilling kommer efter at indsigelsesfristen lukker onsdag kl 12:00 (middag) - onsdagen efter løbsdagen.

 

Der er nu kun muligheden for enkeltafdeling tilmelding tilbage, men du kan stadigt tælle med for et hold hvis du ønsker det. Det kræver dog at du tilmelder dig on-line og angiver hvilken klub du vil tælle for.

 

Vi er nødt til at stramme lidt op omkring chip og numre - læs her

 

 

3. dec

 

Omtale af 2. afd på feltet.dk

 

Omtale af 2. afdeling på cyclingworld.dk

 

2. dec

 

 

Action ved 2. afdeling (foto: Bergmann foto)

 

Første fotos klar:

 

Billeder fra Thomasberg

 

Bergmann fotos

 

Slushcup video fra Stahl foto

 

Billeder fra Stahl

 

 

Så var der budt til bal i pladderballe hallen. Det var ikke på højde med mudderhelvede fra Kalundborg sidste år, men der var en pæn mængde tung hængemudder!

HMTBK havde trods skovens indblanding formået at lave en rute med god sværhedsgrad og hele 3 opkørsler - hvoraf de 2 hurtigt blev til 'slæb din cykel' op ad bakken agtige - så alle fik vist den motion de skulle! Kaffe, kage, kakao præmier fra SlushMeisters godte pose og fra vores sponsorer var der også - så alt i alt en rigtig Slushdag! Det glæder SlushMeisterens hjerte at se at vi igen kan præstere et rigtigt stort antal deltagere: 335 lød dagens tal på.

 

Events4U skal også lige have ros med på vejen - det er suverænt at resultaterne er on-line inden man kommer hjem - det er sgu iorden!

 

Dette års Slushcup er nu godt igang og der begynder at tegne sig et billede af hvem det er der har muligheder i den samlede cup - men ligeså vigtigt begynder der nu for de fleste af os at tegne sig et billede af hvem det er man gerne vil slå i næste afdeling. Det er det fede ved de mange cups vi har - der er altid nogle at køre om kap med - uanset ens niveau. Der er altid den 'næste afdeling' hvor man kan få revance.

 

Hos Damerne

Var det igen Marie Kunst (DMK - Rotwild) der viste vejen. Hun var den eneste kvinde der nåede ud på 3 runder og kom ind på en 39. plads overall - igen viser Marie at hun er suveræn når der er mudder eller sne! Anika Langvad (HMTBK SRAM) tog et enkelt step mere op ad præmieskamlen og fik idag en 2. plads...det skal blive spændende at se om Anika får ram på Marie i dette års Slushcup! På 3. pladsen finder vi Camilla Frandsen, som med denne placering også vinder D40 klassen.

 

I U15 klassen

Var det igen Mads Pedersen (Holbæk Cykel Center) der med sine kun 11 år (han fylder 12 to dage efter næste afdeling) var hårdest og slog 2 gange 14 årige drenge; Rasmus Hestbek Lund (KCK-Herlev) blev nummer 2 et lille minut efter og Joachim Thrane (DMK) blev nummer 3 yderligere 6 minutter efter. Der er ingen tvivl om at Mads Pedersen bliver en farlig konkurrent i Herre klassen når han rykker op om et par år! Allerede idag bliver han nummer 62 overall - hvad skal det ikke blive til når Mads begynder at vokse!

 

I H40

Var der en lille overraskelse i dagens podie. Det plejer jo at være 3 x Team T-bikes, men i dag lykkedes det Keld Pedersen at nappe en 3. plads. Nummer 1 og 2 blev Mads Bødker og Thomas Aaboe. Sidtnævnte udtalte lige efter løbet 'det var fandme tæt på idag' og adspurgt mente Thomas at han slår Mads inden jul....dvs til næste afdeling! det bliver spændende at se om Mads vil lade den 'unge' Thomas nappe en 1. plads!

 

I Herreklassen

var den meste vindende rytter i Slushcup historien Benjamin Justesen (Team Løgstør Parkhotel) tilbage på startstregen efter at have holdt ferie ved 1. afdeling - og det gjorde han med manér må man sige. Med sejren idag kommer Benjamin op på ialt 8 førstepladser i cuppens historie. Idag var Klaus Nielsen (DMK - team ALB Gold) den eneste der kunne følge Benjamin og Klaus kom ind kun 17 sekunder efter. Yderligere 1 min efter kom Anders Nyholm (HOLBÆK CYKELCENTER - GIANT / HMTBK) der dermed fik sin første podieplacering i Slushcupen - tillykke!

 

Holdkonkurrencen

Igen var Team T-bikes urørlige med Casper Saltoft (nr 4), Simon Tarp Jensen (nr 5), Michael Grønbech (nr 6) og Rasmus Jessing (nr 7), men idag lykkedes det HMTBK SRAM at hente 2/3 af forspringet som DMK havde sikret sig ved 1. afd da klubben blev nummer 2 med: Allan Månsson (nr 8), Søren Arnfeldt Andersen (nr 11), Esge Andersen (nr 16) og Claus Fredenslund Mortensen (nr 21). DMK's hold idag bestod af: Klaus Nielsen (nr 2), Kristian Krøyer (nr 15), Thorsten Breiding (nr 28) og Preben Thams (nr 30). DMK er nu kun 10p foran HMTBK SRAM og det tyder på det sædvanlige meget tætte opgør mellem de 2 klubber.

 

 

Praktisk info

Resultaterne fra 2. afdeling er at betragte som forløbige indtil på Onsdag kl 12:00 (midt på dagen) som er sidste frist for indsigelser. Hvis du har indsigelser skal du skrive til Events4U.

 

Den samlede stilling kommer efter Onsdag, når resultaterne fra 2. afdeling er blevet endelige.

 

SlushNews med reportage, portræt, resultater, sladder mv kommer sandsynligvis Onsdag....

 

 

Fotografer: jeg vil meget gerne have link til side med billeder.

Hvis i vil have jeres logo på siden her - så send mig et med link til jeres billeder skal jeg oploade det - mod at jeg må benytter jeres billeder i SlushNews (selvfølgelig med angivelse af kilde)

 

 

 

1. dec

Sidste nyt fra ruten

 

Sporet til Slushcup imorgen afviger et par stedet fra det opgivne GPS-spor. Vi skulle ind omkring en lille sø, som desværre er blevet til et lille hav. Derfor går sporet udenom på en god fast skovvej nu. Det har jo regnet en del i dag, så der bliver passager inde i naturen som allerede er bløde. Langt det meste af ruten foregår heldigvis på skovveje / stier, som er faste og kan bære de mange deltagere. En del af højdemeterne kommer nok til at foregå til fods, så derfor er knopper under skoene nyttige de 2 gange vi skal op på det lille forbjerg.

 

Her den sidste huskeliste inden starten:

 

- Hjelm (du får ikke lov at kører uden)

- Chip (det koster 100 kr at glemme den!)

- HUSK dit startnummer

- Check dit boxnummer og HUSK det - her

- Tørst tøj til bagefter, så du rigtigt kan nyde, kaffe, kakao og kagerne

- Væske hvis du er den tørstige type

 

For dem der endnu ikke har fået udleveret nummer og dem der skal meldes til på dagen er der åbent i indskrivningen kl 8:30 til 9:30

 

Der bliver lukket i indskrivningen sharp kl 9:30. Det er nødvendigt for at sikre at vi kan starte til tiden.....så stå det kvarter før op hvis du skal have nummer udleveret eller tilmeldes på dagen,

 

Til alle jer der er tilmeldt og har et nummer til cyklen....ja så er det så super nemt som det kan være: du stiller bare i din startbox inden kl 10...og så afsted - det er sgu da nemt ikke?

 

30. nov

Så er der 2 dage til 2. afdeling og on-line tilmeldingen er lukket. Vi endte med at have 465 tilmeldte til den samlede cup! Med de 30 enkelt tilmeldinger til 2. afdeling er vi igen over 500 tilmeldte på dagen - det skal blive spændende at se om vi ryger over rekorden på de 413 der gennemførte mindst 1 runde.

Ja rigtigt rekorden for antal ryttere der gennemførte mindst 1 runde er blevet ændret til 413!!!

Lige nu lover DMI en frisk vind og 12 mm regn på Søndag - så der skulle være mulighed for at blive lidt fugtig! Så husk noget tørt tøj.

 

Vi har haft lidt problemer med skoven og har måtte ligge ruten om flere gange, derfor har det ikke været mulugt at lave rute fremvisning. Skoven har bedt os om at omlægge ruten et par steder - så den enelige rute...ja den ser du på Søndag!

 

På søndag har du også mulighed for at se den nye top-lirede SlushTrailer. Vores samarbejde med Brenderup har gjort det muligt for Slushcup at gøre enhver jyde misundelig

 

Start og box listerne er opdateret

 

Hvis du vil være med i tip en vinder er det ved at være sidste øjeblik - se Sidste SlushNews

 

 

27. nov

Så er SlushMeisteren hjemme igen!

Nu skal vi heldigvis snart til 2. afdeling. Den står i øjeblikket på 9 mm regn, 5-6 grader og 10 m/s....så det lyder jo rigtigt dejligt!

Der er i øjeblikket 465 tilmeldte den samelde cup - så der er 35 pladser tilbage - og du kan stadigt lige nå at være med i den samlede cup - hvis du tilmelder dig on-line inden Torsdag kl 20:00. Ellers er der enkelt afdeling tilmelding - og her er det VIGTIGT at du melder dig til on-line inden torsdag kl 20:00 hvis du vil tælle på et hold.

 

SlushNews nummer 3 er klar - her

 

Tip en vinder:

I år får du mulighed for at vise hvor klog du er!
Opgaven går ud på at gætte top 3 i de 5 præmierklasser: Herre, Dame, H40, U15 og Hold.
Der gives 3 point for for et helt rigtigt gæt og 1 point for hvis placeringen er forkert, men navnet er rigtigt. Da det endnu er lidt uklart hvem der stiller op og for hvilket hold - skal vi bare have gættet inden 2. afdeling går i gang på:
tip@slushcup.dk
Hovedpræmien er 1 stk fribillet til næste års Slushcup!
 

Boxliste og startlisten bliver opdateret når online tilmeldingen lukker på Torsdag.

 

18. nov

Så er der info om 2. afdeling. Til glæde for nogle, men nok ikke alle skal vi tilbage til det skalede bjerg - Herstedhøje. Vi var der ikke sidste år, men nu er vi tilbage med den klassiske tonser rute - hvor dem med de store lår kan føre sig frem.

 

Klassisk billede fra den 29. januar 2006, hvor SlushMeister fører feltet an i Herstedøster!

 

Bemærk at der stadigt kan komme ændringer i ruten - da denne ikke er endeligt godkendt.

 

Der er i øjeblikket 460 tilmeldte den samlede cup og 5 til 2. afdeling som enkelt-afdeling tilmelding.

 

SlushMeister tager på kursus mandag-fredag - hvorfor der ikke vil være nogen opdateringer af siderne her i dette tidsrum

 

15. nov

Så er det nye SlushNews udkommet - læs der her (pdf-fil)

 

Nye billeder fra Exprimere

 

Hvis du ikke kan vente til den 2. dec er her et super tilbud:

 

Heino MTB Fall Race 2007

 

Søndag den 18. november 2007 blænder Tisvilde Hegn Orienteringsklub igen op for det årlige Heino MTB Fall Race i Tisvilde Hegn. Test dig selv på den flotte, afvekslende og til tider krævende rute i Tisvilde Hegn.

Rutebeskrivelse: En del grusveje, stier med hårdt sand og jord (gode små stier). Der kan forekomme en del rødder, der vil være flere steder, hvor der er løst sand men med mulighed for at køre i kant og dermed undgå det løse sand (kræver teknik). Der vil kun være enkelte steder med fugtig bund. Mudder er der ikke meget af i Tisvilde Hegn. Alt i alt en rute med meget variation og en del bakker.

Klasser: To ruter på hhv. 42,195 km og 21,097 km og 5 klasser (Herre/Dame lang og Herre/Dame/Ungdom kort).

Start: Lang rute: kl. 11:00. Kort rute: kl. 11.10.

Tidtagning: Der vil igen i år være professionel elektronisk tidtagning fra Events4U. Pris: Startafgiften er for den lange rute 145 kr for voksne og 105 kr for unge under 19 år. Afgift for den korte rute er henholdsvis 105 kr og 80 kr.

 

 

13. nov

På grund af valget bliver slushNews lige lidt forsinket - men glæd dig der kommer fede interviews, reportager et portræt af Michael Grønbech.

 

I mellemtiden...husk sidste frist for indsigelser er onsdag kl 20:00...derefter er det no way back...altså INGEN ændringer i resultaterne derefter.

 

12. nov

Vigtig info:

 

1.

Hvis du har indsigelser mht de forløbige resultater (på Events4U's sider) skal du rette henvendlese til Events4U INDEN ONSDAG kl 20:00 derefter bliver resultaterne endelige og bliver IKKE rettes efterfølgende.

Dette gælder også hvis du tæller på det forkerte hold.

 

2.

Hvis du er en af dem der kørte 1. afdeling på en enkelt-afdelings tilmelding og gerne vil gøre brug af vores tilbud om at overføre dit resultatet fra 1. afd til den samlede stilling - så skal du melde dig til den samlede cup (afd 2-6) inde Onsdag kl 20:00 og samtidigt skrive en mail til Events4U om at du ønsker at gøre brug af denne mulighed.

 

3. Hvis du ikke deltog i første afdeling og ikke er tilmeldt til den samlede cup....så er der satdig ledige pladser i den samlede cup. Selvom du missede den første afdeling kan du stadigt være med til at kæmpe om den samlede placering: den dårligste afddeling bliver trukket fra i den samlede stilling...så du skal bare køre til i de sidste 5 afdelinger!

 

 

11. nov

 

Så er de første billeder allerede oploadet:

Bergmann fotos

Bo Skakke (Team Hustler)

Jens Thomasberg

 

 

Peeeeehhhw en sæson-start!!       Resultater her

Den nye rekord for deltagerantal i en cup hedder nu: 406!!!! Det er hele 65 flere end den tidligere rekord.

Alt spillede max til dagens sæson-debut på årets Slushcup. GribskovMTB havde lavet en super rute og gjort hvad der kunne gøres for at holde kø'en på et minimum. Endvidere havde de sørget for super forplejning. Trods min forkærlighed for Slushvejr - ja så var vejret sgu også OK!

Det give en enorm tilfredsstilelse som arrangør at se så mange glade ansigter før, under og efter et løb. Der var en super stemning hele vejen rundt

 

Et par af de unge drenge - der var godt trætte efter løbet

 

Et par af damerne i D40 ved indskrivningen

 

Det er fedt at der nu faktisk er 10 ryttere i D40, 20 mand i H50 og 9 i H60 samtidigt med at vi har ryttere på 8 år der kører rundt. Det er helt klart i Slush-ånden at disse ryttere kan kører side om side med de bedste MTB-ryttere i landet - fedt!

 

Herre

I Herreklassen satte Michael Grønbech (T-Bikes) en streg under at han godt kunne tænke sig at hjemfører pokalen som han gjorde i sæson 3, men han blev presset hård af en af de forholdsvis nye i Slushcup; Casper Saltoft (T-Bikes) som kom ind kun 1 sek efter. Casper blev noteret for en 6. og en 7. sidste år - så det var hans bedste placering i Slushcup nogensinde. På 3. pladsen kom en af DMK's hurtige mænd Klaus Nielsen et ½ minuts penge efter. Unge Jonas Pedersen (DMK - T-Bikes) var med de forreste de 2 første runder, men tabte lige lidt på sidste omgang og kom ind på en 4. plads. Jonas var lidt skuffet over det, men det er der sgu ingen grund til......Jonas er 15 år. Jeg er sikker på at de hurtige drenge får flere og flere problemer med at holde Jonas bag sig!

 

Dame

Hos damerne viste sidste års suveræne mester Marie Kunst (DMK - Rotwild) at hun har tænkt sig at tage pokalen med hjem igen. Marie kørte de 3 omgange i 1:22:04 - en tid som mange mænd godt kunne tænke sig at køre på! Den ene Nørgaard søster er stadigt i Danmark, og Anna-Sofie (HMTBK SRAM) blev noteret for dagens 2. plads et par minutter efter Marie. Annika Langvad (HMTBK SRAM) fik sin bedste placering i Slushcup nogensinde med en flot 3 plads. Annika er ikke så gammel endnu - og det skal blive spændende at se om hun kan udfordre de etablerede kvinder!

 

U15

Så slog 12 årige Mads Pedersen (Holbæk Cykel center) til og fik sin første sejr i Slushcuppen - Tillykke!. Nu da han er blevet af med Jonas Pedersen og Frederik Mørkeberg Mikkelsen (er rykket op i herre) viste Mads at han har tænkt at opgradere sidste års samlede 3. plads. Med suveræn kørsel henviste han Jonathan Enevoldsen (Team Cycling Ringsted) og Joachim Thrane (DMK) til 2. og 3. pladsen. Mads er 2 år yngre end både Jonathan og Joachim, hvilket sætter hans præstation i perspektiv. Jeg havde den fornøjelse at følges noget af vejen med Mads....og jeg kan røbe at han kører rigtigt rigtigt hurtigt op ad bakkerne!

 

H40

Gammel vin på nye flasker fristes man til at sige. Mads Bødker, Henrik Cohen og Thomas Aaboe tog sig af dagens podie i H40, som de også gjorde de fleste af afdelingerne sidste år - de kører nu blot for T-bikes, men er åbenbart stadig super hurtige! Mads Bødker var imponerende igen og var ca 3 min hurtigere end sine klubkammarater - og det virker troværdigt når Mads udtaler:

“Jeg har ikke tænkt mig at ligge på ryggen, pokalen føler sig rigtigt godt tilpas derhjemme så de “unge” drenge skal stå tidligt op og smøre kæder hvis de vil have den”

 

Holdkonkurrencen

Der var som forudsagt af mange ikke den store tvivl om hvem der ville dominere holkonkurrencen. Team T-bikes tæskede alle i dagens afdeling med en 1, 2, 6 og 7 plads til holdet blev det til 16 point - kun ét sølle point fra rekorden fra 5. afdeling sidste år. Nok meget godt - jeg mener så har T-bikes også noget at kæmpe for! Det var sidste års samlede nummer 3. Simon Tarp Jensen og sidste års Slushcup rytter Jacob Lauritsen der talte sammen med Grønbech og Saltoft i dagens afdeling. DMK havde hevet et par klassiske sommerdrenge med ud på ruten (Jens A og Kristian Grip Grab) og klubben viste tænder med en flot 2. plads kun 12p efter Team T-bikes. På en 3. plads finder vi HMTBK, der idag må se sig slået af ærkerivalen DMK. Der er igen-igen langt op til en klassisk dyst mellem de 2 klubber. Indtil nu er det lykkedes HMTBK at holde DMK bag sig i det samlede resultat - men nu er de pressede!

 

Praktisk information

Med hensyn til yderligere tilmelding har vi på baggrund af dagens deltager antal besluttet:

1. I aften kl 20:00 åbnes der for køb deltagelse af de resterende pladser i den samlede cup (afd 2-6). Som en service får dem der var tilmeldt til enkelt afdeling (1. afd) online et tilbud om at få overført deres resultat fra 1. afdeling til det samlede regnskab. Hvis dette ønskes skal Events4U have besked. Der vil totalt blive solgt 500 pladser i den samlede cup.

2. Samtidigt åbnes for tilmelding af enkelt afdeling til 2. afdeling. Dog max 100 pladser.

 

Hvis du har indsigelser mht dagens forløbige resultater (på Events4U's sider) skal du rette henvendlese til Events4U

 

INDEN ONSDAG kl 20:00

 

derefter bliver resultaterne endelige og bliver IKKE rettes efterfølgende. Resultaterne vil derefter også være at finde her på slushcup.dk

 

SlushNews nummer 2 med reportage, portræt af Michael Grønbech, billeder og andet forventes på 'gaden' tirsdag eller onsdag.

 

 

 

 

10. nov

 

Bemærk: enkelt tilmeldinger SKAL ikke kører med nummer på cyklen - det er kun dem der kører med i den samlede cup

 

Sidste nyt fra DMI:

'I morgen kommer der igen en del sol, men der kan også komme enkelte slud eller- haglbyger. Temp. omkring 5 grader.' - det er da perfekt!

 

Så er det lige før!

Her den sidste huskeliste inden starten:

 

- Hjelm (du får ikke lov at kører uden)

- Chip (det koster 100 kr at glemme den!)

- Check dit startnummer og HUSK det - her

- Check dit boxnummer og HUSK det - her

- Tørst tøj til bagefter, så du rigtigt kan nyde, kaffe, kakao og kagerne

- Væske hvis du er den tørstige type

 

Når du kommer til Hillerød Søndag morgen skal du ha dit nummer til cyklen og der vil være 5 kø'er:

1-100

101-200

201-300

301-400

401-500

 

derfor er det en kæmpe fordel for dig hvis du kan huske dit startnummer!

 

Dem som er tilmeldt 1. afdeling uden at have en ejerchip, skal henvende sig til Events4U, hvor de så mod depositum får udleveret en lånechip, med mindre de køber en ejerchip. Dette finder sted i en anden kø end de 5 til numre!

 

9. nov

Så er der snart kun 24 timer til vi skal igang!

 

Startlisten med startnumre er opdateret - se her

 

Så gå ind på listen og lær dit startnummer uden ad. det er også det nummer der skal bringe dig en eller flere af de lækre lodtrækningspræmier!

 

 

 

Startboxlisten bliver opdateret sidste gang lørdag aften.

 

8. nov aften

Det endte med 507 tilmeldte til 1. afdeling, hvoraf de 442 har tilmeldt sig den samlede Focus Slushcup!! Startlisten er opdateret - og vil yderligere inden start blive forsynet med startnumre.

Pga det meget høje deltagerantal arbejder GribskovMTB på at gøre startloopet så langt som de kan - for at få den bedste spredning på feltet. Det bliver sikkert en anelse klumpet - som til Hillerød Marathon, men vi håber at alle vil være med til at stille sig i den box de er placeret i.

 

Til de af jer der ikke stå på box-listen: find nogen på listen som i plejer at køre lige op med og stil jer i samme box. Hvis du slet ikke kender nogen - ja så må du bedømme dig selv: 1 er hurtigst og 14 langsomst.

 

Statistik:

 
DMK  43
HMTBK SRAM 30
HOLBÆK CYKELCENTER  22
Team Hustler - Rivette 22
Team Hareskov Cykler  21
Kalundborg CC 19
Cykelklubben CycloMania 14
Greve CC 13
Team T-Bikes 13
Team Coloplast 11
Hvalsø MTB 10
Seje Sild Cykler 8
Haletudserne 7
Johnny Cash Cykelklub 7
Ride4fun 7
SAS / Danske Bank 7
team 7:30 7
NCK 6
Team KGB, Knald Gode Ben 6
EBH BANK 5
LRODS 5
Amager CR 4
Events4U 4
RMK 4

 

DMK er suverænt det største hold med hele 43 tilmeldte - det er vildt - mange klubber har ikke 43 medlemmer! Hørsholm er også godt med, mens de 3 H'er: Holbæk, Hustler og Hareskov hver ligger på lige over 20 ryttere. team T-bikes har kun 13 ryttere.....men hvilke 13 ryttere...jeg tror at de stille med 6 ryttere der kørte i top 10 sidste år - der er nok mulighed for at klubrekorden på 15 point sat af Team NSV sidste sæson bliver slået. Det bedst mulige resultat er 1+2+3+4= 10p....men lad os se om de kan få top 4 til en afdeling!

 

40 kvinder tilmeldt, hvilket er det højeste antal kvinder nogensinde - og sikkert til stor glæde for Årets Rytter fra sidste år, Jacob Lauritsen!

 

Henrik blev det mest populære navn...19 tilmeldte hedder Henrik!

 

Vi har tilmeldte ryttere fra 8 til 68 år!

Yngst er Niklas Letholm fra Holbæk Cykelcenter

Ældst er Finn Hansen fra Team Hustler - Rivette

 

 

8. nov formiddag

Crazy!!! Det er den eneste måde at beskrive optakten til dette års Slushcup. Tilmeldingerne er exploderet. Grænsen på de 500 deltagere i den samelde cup som måske virkede noget fjern, er pludselig blevet en ikke så fjern mulighed. Der er i øjeblikket 424 tilmeldt den samlede cup og 50 til 1. afdeling = 474 tilmeldte!

Ikke en dårlig debut for en nystartet klub ;-)

 

Sponsorchefen valgte også at trække den til det absolut sidste med at få de sidste sponsorater på plads...

 

Vi kan derfor nu afslører at

 

 

Præsentere dette års

 

 

Slushcup

 

Så man kan næsten allerede høre Bo V råbe Fooooooocuuuussss Slushcup!

 

Vi har også nu fået Garmin 60CXs GPS rundt på ruten:

Ruten er 8.8 km med 209 hm og kan ses/downloades her

 

 

7. nov

 

Så er det ved at være sidste chance for:

 

1. At tilmelde sig den samlede cup (441 deltagere nu). Online tilmeldingen lukker Torsdag kl 20:00

 

2. Holdtilknytning. Hvis det ikke fremgår umiddelbart af dit holdnavn hvem du vil tælle for i holdkonkurrencen SKAL du selv oplyse dette til Events4U. Dette gælder f.eks. hvis du har mere end et navn/sponsor i klubnavnet - så kan Events4U ikke vide hvem du vil tælle for.

 

3. Personlige data. Hvis dit navn, klub, klasse eller alder er forkert på startlisten SKAL du selv rette henvendelse til Events4U for at få dette rettet.

 

 

Yessir!!!  Det ser ud til en perfekt start på dette års Slushcup:

 

Det kan da ikke blive meget bedre end lidt små sjap lørdag og 9mm.

 

6. nov

Så er vi oppe på 438 deltagere - men der er stadigt 62 ledige pladser i dette års Slushcup.

 

Da vi stadigt ikke har fået lamineret cykelnumrene (måske ikke helt overraskende!) kan du stadigt nå at få dit navn + klub trykt på nummeret.

 

Hvis det ikke umiddelbart fremgår af dit klubnavn hvem du vil køre for i holdkonkurrencen SKAL du skrive til Events4U

 

Hvis der er fejl i dit navn, alder eller klub SKAL du kontakte Events4U

 

STARTBOX LISTE: Listen er lavet på baggrund af sidste års Slushcup + dette års Dustcup (resultaterne fra de 2 pooles og beregnet via 'Hotcup metoden'). Hvis du ikke har deltaget i nogen af de 2 cups - ja så står du ikke på box-listen. Du skal så forsøge at finde nogen du ved du kører lige op med og stille dig sammen med dem.

 

Det bliver IKKE muligt at bade eller klæde om indendørs ved 1. afdeling - så tag noget tørt tøj med til at krybe i bagefter, så du kan nyde kaffe, kage og de fede præmier uden at fryse!

 

5. nov

Så er den under en uge til starten går på dette års SlushCup. Vi har lige nu 399 tilmeldte og der er således 100 pladser tilbage. Online tilmeldingen lukker på Torsdag kl 20:00 - så du kan stadigt nå det.

Startlisten er opdateret - her

 

Det første nummer af årets 12 SlushNews er klar læs det her

 

NB Det er også ved at være i sidste øjeblik med justering af navn, alder og klub. Hvis dit klubnavn ikke umiddelbart viser hvam du vil køre for i holdkonkurrencen er det MEGET VIGTIGT at du skriver til Events4U og oplyser dette.

Tjek samtidigt oplysningerne om dig selv på startlisten og kontakt Events4U hvis der er noget der ikke stemmer mht klasse, alder navn.

 

 

3. nov

Vi har modtaget denne rapport fra rutefremvisningen i lørdags:

Der var omkring 20 fremmødte til rute visning. Der var kommet noget vand i løbet af natten, så der var enkelte steder der var små vandhuller, men der kunne køres alle steder, både op og ned. Dog var der mange meget glatte rødder.
Kaj havde et hold med ryttere som kører sportt, H40 og de hurtigste i motion, og jeg havde resten af motion, og så de unge yndige damer, som selv mente de hørte til i gruppen modne piger. En del af dem jeg havde med, var helt nye i Cup sammenhæng, så de fil en lille lektion i " bagfra højre, ikke sætte farten op ved overhæling m.m.
De måtte dog af og trække op på de fleste bakker, men glædede sig til på søndag.
Vejr udsigten lover en del regn i næste uge, så det kan godt være at du får dit ønske opfyldt med noget mudder.

 

 

2. nov

Her en uge før on-line tilmeldingen lukker har vi 375 tilmeldte og det er over 40 ryttere mere end vi endte på sidste år!!!

Startlisten er opdateret

 

Hvem er det største hold - se her

 

Det er vigtigt at du oplyser Events4U om hvilket hold i vil køre for - hvis det ikke umiddelbart fremgår af dit klubnavn - eller hvis dit klubnavn mangler/er forkert.

 

RUTEFREMVISNING: Det vil være muligt at prøve ruten til 1. afdeling Lørdag den 3. nov kl 9:00 - præcis. Se rute og mødested her

 

1. nov

Så skete det! Hvad DMK ikke har kunnet klare - ja det klarede Slushcup. Væk er den klassiske sorte 90'er baggrund. Men men det er trods alt SlushMeister der står for hjemmesiden - så der bliver ikke tale om en total revolution, men blot en opdatrering til et (lidt) mere moderne layout - og der går sikker lidt tid før alle siderne er blevet fixet!

 

Startlisten er opdateret - der er nu 322 tilmeldte til første afdeling

 

Som en nyhed har vi valgt at ændre lidt på hvordan holdkampen gøres op - læs her

 

31. okt

Så nærmer vi os kraftigt 300 på startlisten!!

 

Slushcup'en har fået nyt banner og logo!

 

 

 

 

Det er stadigt DMK der er størst, men der kæmpes en hård kamp mellem Hustlerne og HMTBK'erne, tæt fuldt af Kalundborg

 
DMK 25
HMTBK SRAM 17
Team Hustler - Rivette 17
Kalundborg CC 15
Greve CC 9
Haletudserne 7
Seje Sild Cykler 7
HOLBÆK CYKELCENTER 6
Team Coloplast 6
Team Hareskov Cykler 6
TEAM SKYHØJ 6
LRODS 5
EBH BANK 4
Holbæk Cykelring 4
Hvalsø MTB 4
Johnny Cash Cykelklub 4
NCK 4
Ride4fun  4
Team T-Bikes 4

 

 

 

30. okt

 

RUTEFREMVISNING: Det vil være muligt at prøve ruten til 1. afdeling Lørdag den 3. nov kl 9:00 - præcis. Se rute og mødested her

 

 

Så er over halvdelen af pladserne i dette års Slushcup væk. I øjeblikket har vi 264 på startlisten til 1. afdeling i Tyskeplantagen. Se listen her

 

NB Hvis dit navn, køn, alder eller klub er forkert skal du kontakte Events4U for at få det rettet.

 

Det er vigtigt at jeres holdnavn er det samme hvis i gerne vil tælle på samme hold!!!

 

Hvis du vil tælle med i det samlede regnskab skal du tilmeldes den samlede cup. Man kan dog godt tælle i holdkonkurrencen selvom man kun deltager i en eller få afdelinger.

 

 

 

 

Kampen om at være det største hold føres fortsat af DMK:

 
DMK 22
Team Hustler - Rivette 16
HMTBK SRAM 15
Kalundborg CC 15
Greve CC 9
Haletudserne 7
Seje Sild Cykler 7
HOLBÆK CYKELCENTER 6
Team Coloplast 6
Team Hareskov Cykler 6
TEAM SKYHØJ 6
LRODS 5
EBH BANK 4
Holbæk Cykelring 4
NCK 4

 

- Vi har nu deltagere fra 9 til 68 år!!!

- 22 tilmeldte kvinder

- 20 tilmeldte U15

- 112 tilmeldte Herre

- 108 tilmeldte H40

- 9 tilmeldte der hedder Henrik

- 9 tilmeldte der hedder Lars

- 9 tilmeldte der hedder Morten

- 9 tilmeldte der hedder Thomas

- Daniel Birkholm har fødselsdag ved 5 afdeling

 

 

25. okt

Så er der info om 1. afdeling!! (her).

 

Samtidigt røg vi over 200 deltagere - således er der med 17 dage til start 213 tilmeldte til 1. afdeling.

 

Som sidste år vil forsøge at få dit navn på dit nummer (lir effekt). Dette kræver selvfølgelig at vi har dit navn relativt tidligt. Derfor: hvis du vil ha' dit navn på nummeret skal du tilmelde dig inden den 2. nov kl 24:00.

 

Igen: HUSK at chekke dit navn, fødselsdato og klub på startlisten og kontakt events4U hvis oplysningerne IKKE er rigtige.

 

 

23. okt

Så kom den første afdelings-infoside - det blev HareTri som blev den første klub der er klar med info om deres afdeling. Tjek informationerne om 3. afdeling her

 

Så røg Odlo og deuter på som sponsorer - der venter lækre præmier til de heldige!!

 

Vi er nu meget tæt på at runde de første 200 tilmeldinger - se den nye startliste her.

 

NB Hvis dit navn eller klb er forkert skal du kontakte Events4U for at få det rettet.

 

Det er vigtigt at jeres holdnavn er det samme hvis i gerne vil tælle på samme hold!!!

 

Ved et hurtigt blik på den opdaterede startliste ses det at vi nu har fået den tidligere vinder (sæson 3) i Herreklassen Michael Grønbech til start. Michael er blevet nummer 2 de to sidste år og har altså en imponerende samling af en førsteplads og 2 andenpladser. Forløbigt ser Thomas Bonne, der vandt i sæson 4 ud til at blive Michaels hårdeste konkurrent, men endnu er ingen af de stærke Team NSC drenge at se på startlisten. DMK's toprytter og Årets sidste års Slushcuprytter Jacob 'Duracell' Lauritsen er ligeledes at finde på startlisten - men mon ikke Jonas Pedersen også stiller til start.

 

Hos kvinderne har vi fået sidste års nummer 3, Danmarksmesterinden Sandra Dolcerocca til start - der er lagt op til en drabelig dyst med sidste års vinder Maria Kunst.

 

I U15 lægger det op til et rekord mange deltagere. Umiddelbart liger det et opgør mellem Mads Pedersen, der blev nummer 3 sidste år trods sine kun 11 år og nummer 4 og 5 fra sidste år; Jonathan Enevoldsen og Jonas Nordkroggård, men der kan selvfølgelig dukke nye stjerner op! Nummer 1 og 2 fra sidste år DMK drengene Jonas Pedersen og Frederik Mørkeberg Mikkelsen kan ikke deltage i U15 i år - da de er blevet for store.

 

På holdfronten er flere nye hold kommet til:

 
DMK 19
Kalundborg CC 14
Team Hustler - Rivette 13
HMTBK SRAM 10
Greve CC 8
Haletudserne 7
Seje Sild Cykler 7
Holbæk cykelcenter 5
TEAM SKYHØJ 5
EBH BANK 4
Holbæk cykel ring 4
NCK 4

 

DMK er stadigt størst

 

21. okt

Efter en velfortjent efterårsferie er Slushcup teamet nu klar til at fyre op under årets Slushcup. Her et Nostalgiblik:

 

IIndskrivning ved den allerførste Slushcup (17 november 2002)...Der var 73 til start og 52 der genenmførte. Vinderen blev i Herreklassen Klaus Nielsen, med den senere samlede vinder Kasper Busk på 2. pladsen. Hos kvinderne var det Rikke A Frederiksen der vandt - også samlet. Meget er sket siden da...men konceptet er stadigt det samme: 1 time + resten af omgangen og alle kører samme bane og starter samtidigt.

 

Startlisten er opdateret

 

Størst er i øjeblikket DMK!

 
DMK 16
Kalundborg CC 13
Team Hustler - Rivette 13
HMTBK SRAM 10
Seje Sild Cykler 7
Haletudserne 7
Greve CC 6
Holbæk Cykelcenter 6

 

Check teamsiderne her

 

 

11. okt

Så røg GripGrab på som præmiesponsor - de heldige kan glæde sig til kvalitetshandsker mv fra Danske GripGrab.

 

 

 

Sidste optælling siger

 
Team Hustler - Rivette 12 ryttere
DMK 11 ryttere
HMTBK SRAM 8 ryttere
Kalundborg CC 7 ryttere
Haletudserne 7 ryttere
Holbæk cykelcenter 6 ryttere
   

 

9. okt

Har du set denne mand......Det ligner til forveksling Slushcup holdpokalen der ved at blive ført til et ukendt sted (foto: Henri Cartier-Bresson)

 

Så rundede vi de første 100 tilmeldte. Et gik på den forløbige startliste fortæller at Team Hustler - Rivette er den forløbigt største Slushcup klub med 12 tilmeldte ryttere. Der er nogen der vil mene at det var de også sidste år, men at Cup-ledelsen på skammeligvis fik den ene spøgelsesrytter på listen efter den anden!

Fra cup-ledelsens side kan vi garantere at der er tale om absolut løse rygter og at det i hvertfald ikke sker i år!

Den næst-største klub i øjeblikket er DMK med 11 tilmeldte forfulgt af HMTBK med 7, Kalundborg CC og Holbæl Cykelcenter med hver 6.

 

Ser vi videre på listen kan vi se at 3 tidligere vindere af Slushcup allerede står klar til at kæmpe om pokalen;

 

Marie Kunst (DMK - Rotwild) der på imponerende vis med suveræn kørsel i dårligt vejr vandt Dame klassen sidste år.

 

Mark Sehested Pedersen (Kalundborg CC), der vandt U15 klassen i sæson 4, og nu fører sig frem på de udenlandske landevej.

 

Thomas Bonne (Rivette), der vandt Herre klassen i sæson 4 efter en hård og lang dyst med Michael Grønbech og Benjamin Justesen.

 

Det bliver spændende at se hvor mange af de tidligere vindere der stiller til start i år - og hvem der løber med den fantastisk flotte hold pokal - hvis vi eller kan få fat i den suspekte mandsperson på billedet!!

 

 

 

6. okt

Vi er blevet gjort opmærksomme på en lille men vigtig detalje. Man kunne tro at man kun kan deltage i holdkonkurrencen hvis man køber deltagelse i hele Slushcup. Det er IKKE rigtigt. Man kan godt tælle med på et hold selvom man kun deltager i en enkelt afdeling. Det forudsætter blot at man melder sig til on-line på nettet og opgiver hvilket hold man vil tælle på.

Det man mister ved ikke at tilmelde sig den samlede cup er således at man ikke kommer med i de samlede stillinger.

 

Eksempel: Hvis Peter Riis finder ud af at han skulle have lyst til at køre afdeling 4 og 6, men ikke vil tilmelde sig til hele cuppen kan han godt tælle med på DMK's hold - hvis han blot tilmelder sig på nettet til henholdsvis afd 4 og 6. Men Peter får ikke beregnet sin samlede placering i cuppen.

 

Hvis man tilmelder sig i skoven kan man derimod IKKE tælle med på et hold - da vi så ikke får folk ind i 'systemet'

 

 

28. sep

 

Så røg HEINO cykler på som præmiesponsor!!!

 

Søges: Journaliststuderende til Danmarks største mountainbike cup - se her

 

Startlisten opdateret

 

26. sep

Startlisten opdateret.

 

Vi har lavet en aftale med Fall Race om at vi ved 1. afdeling udloder 2 fribilletter til løbet Søndag den 18. november.

 

Fall-Race er det legendariske løb oppe i Tisvilde hvor der ikke er meget mudder (men en hel del sand!). Der køres 2 omgange på en 21 km rundbane (man kan også nøjes med 1 omg). Ruten er afvekslende og meget smuk med en bakket start og et fladt tonser stykke ude i Melby.

Yderligere info på THOK's hjemmeside (når de engang får lagt det ud!)

 

 

 

23. sep

Så er de første tilmeldinger løbet ind - se startlisten

 

 

22. sep

 

Dustcup'en er slut....men det betyder ikke at du ikke skal glæde dig til flere kvalitets race, for der er under 2 måneder til at DK's største MTB cup går i luften!!!

6 fede afdelinger fordelt over vinteren hvor du kan hygge dig, race med dine konkurrenter eller begge dele!

 

Konceptet er stort set det samme som de tidligere år (se evt FAQ'en eller 'regler' i menu'en til venstre). Dog har vi af administrative grunde - for at begrænse bureaukratiet - lavet følgende ændringer:

 

Man kan kun deltage i den samlede Cup hvis man tilmelder sig denne samlet.

Hvis man ikke vil deltage i den samlede cup, kan man godt køre enkeltafdelinger (enten på sin ejerchip eller på en lejechip).

 

Forskellen på de 2 muligheder er: ved en tilmelding til cuppen, får man sit navn på resultatlisterne (eller er det kun et chip nummer) og man kommer med i beregningen om den samlede stilling. Hvis man kører enkeltafdelinger bliver man heller ikke opdelt i klasser, men køre i klassen enkeltafdeling.

 

For ikke at få alt for mange ryttere per afdeling har vi begrænset antallet at deltagere i cuppen til 500 - først til mølle princippet.

 

 

20. sep

 

Download indbydelse her

 

Så er Hvalsø MTB kommet med i arrangør gruppen!

 

Hvis du er journalist interesseret og kunne tænke dig at være Slushcup reporter (sørge for interviews med udvalgte ryttere og skrive reportager) - kontakt da Slushcup

 

Hvis du og dine venner har tænkt sig at køre hold-konkurrencen i Slushcup - så kan i få jeres egen hjemmeside på slushcup.dk med info om klubben, ryttere etc. Hvis i ønsker det - kontakt da slushcup! - se her

 

 

 

17. sep

Den forløbige liste af arrangører er DMK, Hustlers, HareTri og HMTBK.

Rygterne vil vide at der i år bliver en helt speciel afdeling den 6. jan.....mere følger når brikkerne er faldet på plads.

 

 

 

27. aug 2007

 

Så skal vi til det igen!! Mudder og sne nærmer sig - og dermed årets Slushcup. For 6. gang skal vi køre rundt i den brune eller hvide slush og kæmpe med alle de sædvanlige rivaler!

 

 

Dato'erne for dette års Slushcup kommer med 99% sikkerhed til at hedde:

 

11 nov

2 dec

16 dec

6 jan

20 jan

24 feb

 

 

 

 

Samtidigt er Slushmail åbnet igen efter en længere SPAM pause.

 

Adressen er stadigt:  mail(snablea)slushcup(prik)dk