Der er væsentlige forskelle fra de tidligere 7 år.
Du kan derfor IKKE bare gå ud fra at ALT er som det plejer - læs grundigt nedenfor.

 

Alle kan deltage. Man behøver ikke at have licens og man behøver ikke at køre i en organiseret klub
Der er to starter: en for begyndere og mindre børn og én for øvede og større børn:

Start 1 (begyndere og mindre børn): der køres 45 min + omgangen færdig (typisk 50-60 min) og der startes kl 9:20

Start 2 (øvede og større børn): Der køres 60 min + omgangen færdig (typisk 1:10-1:20) og der startes 10:40

Enkeltstarten (afdeling 1) er dog lidt anderledes

Der vil stadigt være både gode podie-præmier og masser af lodtrækningspræmier (ikke ved enkeltstarten)

Al deltagelse sker på eget ansvar. Ved at tilmelde sig godtager man denne risiko.
Ingen chip = ingen tid - se mere her
 

I år bliver vi nødt til at være lidt mere hårde med startbox placeringerne.

Derfor vil der blive stikprøve kontrol for om du står i den rigtige box.

Formålet med startboxene er at alle står det rigtige sted for at give mindst muligt kø - hvis du eller andre 'snyder' går der koks i systemet til gene for alle andre.

Hvis du bliver grebet i at snyde får en tid svarende til den sidste + 10 min

 

Hjelm er obligatorisk!

Cyklen skal med rundt på ruten, dvs det er ikke tilladt at løbe, løbe på ski eller lignende. Dog må man gerne løbe med sin cykel!
Det er tilladt at stille op på alle slags cykler: MTB, 29er, Cross, den dyre carbonracer, farmors havelåge, Centurion med 7 indvendige, den 3-hjulede - you name it!

Men der må ikke skiftes cykel. Løbet skal fuldføres på samme stel. Det er tilladt at hælpe hinanden.
 

Hvis man stopper og yder førstehjælp godtgøres tidstabet efter vurdering af Slushcup

 

Der køres i følgende klasser:
 

Start 1

Er for begyndere og let øvede samt for børn og unge op til og med 12 år og mænd over 60 år.

Der konkurreres i klasserne:

U9 (for alle født 2001 og 2002)

U11 (for alle født 1999 og 2000)

U13 (for alle født 1997 og 1998)

Herre_motion (for alle uanset alder

Dame_motion (for alle uanset alder)

H60 (for alle født 1949 eller tidligere)

Der køres 45 min + omgangen færdig (typisk 50-60 min) og der startes kl 9:15

Dog køres 30 min + omgangen færdig for U9.

Målet lukkes kl 10:35, så vær opmærksom på at omgangen kun tæller hvis du når i mål inden 10:35.

 

Start 2

Er for for øvede og eliten samt unge mellem 13 og 16 år

Der konkurreres i klasserne

U15 (for alle født 1995 og 1996)

U17 (for alle født 1993 og 1994)

Herre

Dame

H40 (for alle født 1960-1969)

H50 (for alle født 1950-1959)

Der køres 60 min + omgangen færdig (typisk 1:10-1:20) og der startes 10:45

Målet lukkes kl 12:15, så vær opmærksom på at omgangen kun tæller hvis du når i mål inden 12:15.

 

Vejledende er start 2 for dem der normalt kører i startbox 1-6 i slush og dust

Din alder fastsættes som til DCU løb dvs din alder per 31 dec 2009 er gældende.

 


Hold konkurrencen: (en holdkonkurrence for hver start = 2 holdkonkurrencer)
1. Et hold består af X antal ryttere (min. 4) som ved tilmeldingen til årets Cup, indskriver sig under samme holdnavn - ex. "Team Y".
2. De 4 bedst placerede Team Y ryttere i hver afdeling, samler point sammen til holdkonkurrencen.

Det er altså ikke de samme 4 der kører på samme Team Y hold hver gang, det er placeringerne i mål som bestemmer. De 4 bedste ryttere vil altså altid representere holdet.
 

Mht Team navne og evt rettelser: Rettelser gælder først i det øjeblik Events4U har modtaget information, dvs IKKE bagud. Det er ikke tilladt at skifte hold - dvs det hold man starter på gælder for hele slushcup.

Det er vigtigt at DU SELV kontrollere at hold info for dig er korrekt og at du oplyser Events4U hvilket hold du vil tælle med hvis du har et holdnavn der ikke helt tydeligt angiver hvem du kører for. (hvis du f.eks. gerne vil have at der står 'Lille Palles Cykel Biks/HKV Naturføde/Svends gummilager/DMK/Holbæk/T-Bikes' ud for din klub men du i virkeligheden gerne vil tælle med for HMTBK - ja så skal du oplyse det til Events4U, da det kan være svært for dem at finde ud af hvilken klub du vil køre for!)



Pointsystemet: 1p til nummer 1, 2p til nummer 2 etc

Hvis man ikke når at køre 1 omgang eller ikke deltager får man point svarende til den sidste + 2p

Vinderen i de enkelte klasser bliver den med færrest point. Den dårligste afdeling blive trukket fra i den samlede stilling.
Ved pointlighed er det enkeltstarten der er afgørende, bedst tid vinder.

 

Der er ingen fratrækker i Hold konkurrencen.
Enkeltafdelinger tæller kun med på hold hvis de er tilmeldt online inde løbet. Dvs tilmeldinger på dagen kommer IKKE med i holdkonkurrencen


Det med småt: Evt tvivlspørgsmål afgøres af Slush-udvalget.